Her er et digt, jeg synes, jeg ville dele med jer:
Det smukke findes overalt.
Det smukke findes, hvor en klar tåre gør kinden salt.
Det smukke kan fanges i et billede eller i en sang.
Det smukke er livet, der uden man kan ændre ved det, går sin gang.
Det smukke er skæbnen der ligger fast fra starten.
Det smukke er evnen til at ændre på det forudbestemte i farten.
Det smukke er øjeblikke af stilhed og længsel.
Det smukke er uskyldigt dømte, der løslades fra fængsel.
Det smukke er den frie viljes urokkelighed.
Det smukke er den alvidendes usikkerhed.
Det smukke er bølgen, der blidt slår mod kystens hvide sand.
Det smukke er, når vi i nødens stund endelig finder køligt vand.
Det smukke er troen på, at alle kan finde lykken.
Det smukke er den brændende sol, der finder ro i skyggen
Det smukke er oplevelser af lys og glæde.
Det smukke er, når fjender sammen danner venskabelig kæde.
Det smukke er håbet om at livet varer ved.
Det smukke er bånd mellem mennesker knyttet af kærlighed.
Det smukke findes hvor øjnene indleder jagten.
Det smukke er, hvor vi tør tro på, at det gode har taget magten.
Det smukke er ønsket om en fremtid badet i gyldent solskin.
Det smukke er visheden om den altid skiftende vind.
Jeg er helt vild med digtet, og jeg håber I også kan lide det :) Det er skrevet af Anne Mette Steen-Andersen. (Altså, er det ikke skrevet af mig. Sådan et digt tror jeg aldrig, jeg kunne skrive.)
Nåh... Fortsat godt aften :) Hop på tungen, kig op i loftet eller læs digtet igen. Bare I hygger jer! :)
KH Annemette
Ingen kommentarer:
Send en kommentar